|
Institutionens pædagogiske principper og værdier Vi arbejder med anerkendelse af det enkelte barns følelser/behov og initiativer. Vi bruger forskellige metoder som Girafsprog, Marte Meo og empatisk kommunikation til at møde og guide børnene. Vi bruger naturen i vid udstrækning som pædagogisk redskab.
Vores værdier for arbejdet med børnene er:
At Børnehuset skal være er rart sted at være for børn, forældre og ansatte At børnene udvikler deres medfødte evner og individuelle personlighed bedst muligt. At børnene udvikler omsorgsfølelse i forhold til andre mennesker, naturen og deres omverden under hensyntagen til deres alder og udvikling. At børnene bliver hele og selvstændige mennesker, der er i kontakt med deres følelser At børnene er bedst muligt rustet til at møde omverdenens krav, når de forlader Børnehuset
Hverdagsprogram og faste aktiviteter Hver dag starter med fælles morgenmad fra 6.30 -8.00 i henholdsvis vuggestue, børnehave og specialgruppe. Derefter fordeler børnene sig efter interesser i deres grupper. Der er børn der leger rollelege, leger i puderum, arbejder på det kreative værksted eller måske leger de udenfor. Kl. 9.00 er der samling i specialgruppen og vuggestuen. Der bliver spist frugt og eller brød, og der bliver sunget, sprogstimuleret og hygget. Børnehavebørnene må selv vælge om de vil have en formiddagsmad eller om de vil lege. Kl. 9.30 – 10.45 er der organiserede aktiviteter i alle grupper som f.eks.: musik og sanglege, værkstedaktiviteter, gå ture, fri leg bål, fisketure mm. Børnene i specialgruppen svømmer en gang om ugen, og vuggestuebørnene kommer på skift med i svømmehallen. I specialgruppen kommer der ugentligt ergo – og fysioterapeuter og talepædagog til at støtte op om børnenes udvikling. Kl. 11.00 spises der madpakker i alle grupper. Derefter er de fleste børnehavebørn på legepladsen - enkelte sover til middag ligesom de fleste af vuggestuebørnene. Kl. 14.00 serveres der eftermiddagsmad i vuggestuen, børnenes medbragte frugt i børnehaven og specialgruppen, samt måske en eftermiddagsmad, hvis de har mere mad tilbage. Resten af eftermiddagen er der fri leg indtil børnene skal hjem. Traditioner Vi har tradition for at fejre jul, fastelavn og påske, ligesom vi har Fællesspisning og Sol –og sommerfest for alle børn og forældre hvert år.
Madpolitik Forældrebestyrelsen har udarbejdet en kostpjece, som uddeles til alle nye forældre. Med pjecen ønsker vi at motivere og inspirere forældrene til at give deres børn en sund madpakke med hver dag
|